top of page

Biografi 

Jeg er autodidakt billedvæver bosat i Danmark. Siden min debut i 2015 på Bjerringbro Kunstforenings censurerede udstilling, har jeg vist mine gobeliner på mange kunstgallerier og kunstforeninger i Danmark og i udlandet.

I min kunst hylder jeg skønheden i det naturlige landskab, især fra det vestjyske i Danmark, men også fra rejser i udlandet.

For mig er vævning et organisk sammenspil mellem farver, struktur og teknik. Min kreative proces stater digitalt, hvor jeg arbejder  ud fra et computerredigeret foto eller collage, der fanger tidens trends. Men når jeg sætter mig ved væven, overtager min trang til at lege og eksperimentere, så værket får lov til at udvikle sig levende og spontant.

 Jeg arbejder primært med mange tynde garner i silke og uld, som jeg nøje udvælger og sammensætter. Ved at blande flere nuancer i en enkelt tråd vækker jeg  farverne til live, så de ændrer udtryk alt efter lyset. De lever og ånder, alt efter hvordan beskueren ser på værket.

Tykkelsen på tråden tilpasser jeg løbende for at skabe kontrast og relief i overfladen på  billedvævningen.

For at give den klassiske vævning en ekstra nerve og en sanselig 3D-effekt kombinerer jeg forskellige væveteknikker- hvor især den traditionelle soumak- samt rya-teknik hjælper mig med at forme de kraftige teksturer i værket.

Denne harmonisk brug af farver, linjer og tekstur er min måde at  kommunikere den skønhed, balance og sanselighed, jeg oplever i naturen.

Værkerne taler dog sit eget sprog; udover en titel på værket -  lader jeg kunsten  tale for sig  selv, og fortolkningen er lagt i dine hænder.

Jeg har vævet i 14 år og deltaget i utallige billedvævningskurser både i Danmark og i udlandet. Jeg har i en længere periode undervist en større gruppe i billedvævning, og vejleder stadig ved behov.
2023-2026 har jeg været  medlem af bestyrelsen for billed-væverne i Hedens Vævere i min hjemby.
 

benthe portræt (2)_edited_edited.jpg
bottom of page